• Forside
  • Nyheder
  • Plesners Badehotel skruer op for julen: frokosttilbud og magisk julepynt hele weekenden
28 november, 2025 Nyheder

Plesners Badehotel skruer op for julen: frokosttilbud og magisk julepynt hele weekenden

Julestemningen rammer for alvor Skagen Østerby i morgen, når Juleby Østerby folder sig ud – men hos Plesners Badehotel tyvstarter man julehyggen allerede i dag.

Hele weekenden byder hotellet indenfor til gode frokosttilbud, hvor du samtidig kan opleve den imponerende juleudsmykning.

Gæster kan forkæle sig selv med to populære juletilbud i restauranten:

Burger med sprøde pommes frites til 80 kr.

Hjemmelavet gløgg og æbleskiver til 80 kr.

Samtidig kan besøgende opleve hotellets betagende juleoppyntning, som traditionen tro er skabt i samarbejde med de kongelige hofleverandører Bering House of Flowers. Mere end 2.000 julekugler, smukke dekorationer og elegante detaljer fylder hotellet – både inde og ude – og giver gæsterne en helt særlig juleoplevelse.

Plesners Badehotel byder hele weekenden indenfor i de hyggelige rammer i hotellets restaurant, hvor julestemningen, den gode mad og den varme atmosfære går hånd i hånd.

Hotellet glæder sig til at tage imod både lokale og gæster til tre dage fyldt med velsmag og julens magi.