Julen nærmer sig med raske skridt – og vi glæder os til Ålbæk Julemarked, som starter fredag, den 7. november, 2025.
Vi har fået 1 hytte ledig – og vi håber, at det kan være noget for netop dig!
Vi søger keramik, spændende, håndlavede julegaveideer, eller andet ” julet”, der kan inspirere vores mange besøgende.
Julemarkedet løber over 5 weekends – fredag t.o.m. søndag – fra den 7. november med sidste åbningsdag søndag, den 7. december, 2025.
Besøgstallet siger stille og roligt år for år, og vores stadeholdere har en rigtig pæn omsætning, og de allerfleste har været med i flere år.
Der er arrangeret et omfattende underholdningsprogram som kan ses lige her – og til børnene er der forskellige arrangementer i Julemandens hytte, ligesom frivillige fra Ålbæks mange foreninger vil serveres kaffe og hjemmebagt kage i et af teltene. Derudover er der mange spændende boder med mad, øl, glaskunst, sild, pølser og mange andre dejlige ting.
Information om pris og åbningstider m.v. kan fås ved henvendelse til lona@guldsoe.dk
Kom og vær med – det er god stemning og hyggelig atmosfære blandt gæster og stadeholdere.
Vi glæder os til at få en ny ”juleven”.
p.v.a. arrangementsudvalget
Ulla, Aalbæk Badehotel