08 september, 2025 Nyheder

Brovandeskolen inviterer til informationsaften

Forældre til kommende skolebørn i Skagen, får mulighed for at træffe et skolevalg på så oplyst et grundlag som muligt.

På Brovandeskolen afholder vi den 22. oktober kl. 17 vores første informationsarrangement af flere.

Arrangementet vil primært være målrettet til vores førskole start ”spirerne”, som begynder i skole mandag den 1. juni 2026 og efterfølgende bliver til 0. klasse.

I forbindelse med informationsmødet, vil vores SFO være åben med forskellige aktiviteter, så I ikke skal tænke på pasning – SFO´en er placeret tæt op af vores mødelokale, så jeres børn trygt og frit kan være med.

På mødet vil der udover skolestart 2026 også være en mere bred orientering om skolens samlede tilbud, hverdag og udvikling som f.eks. vores nye alternative valgfag, vores to årlige lejrskoler for alle klassetrin og rigtig meget andet relevant viden om skolen og skolens hverdag.

Derfor er der også plads til, at nysgerrige familier, der endnu ikke har et barn der næste sommer skal starte i skole eller måske allerede har et skolebarn, men er nysgerrige på, hvad Brovandeskolen anno 2025 er for en størrelse.

Jeg kan løfte sløret for, at vi er en lilleskole – og ikke har ambitioner om at blive en stor skole, da vi tror på at nærvær og fællesskab er et vigtigt fundament for trivsel, dannelse og læring.

På mødet vil I b.la. kunne møde vores 0. klasse team, der består af en lærer og en pædagog, da vi tror på, at kombinationen mellem flere professionsfagligheder er med til at understøtte både trivsel, glæde, fællesskab og faglighed. Ligeledes skaber det en rigtig god og stærk overgang mellem vores førskole, 0. klasse start og SFO.

-Derforuden vil SFO personale, skoleledelsen og nogle nuværende forældre på skolen være tilstede, så I bliver nuanceret orienteret fra forskellige perspektiver.

Slutteligt får i naturligvis en rundvisning på skolen.

I ugerne efter mødet afholder skoleleder Jesper Jensen forventningsafstemningsmøder med alle indskrevne børns forældre, hvor vi taler os lidt tættere ind på hinanden omkring det at være forældre til et skolebarn på Brovandeskolen.

Ønsker du tilmelde dig arrangementet eller at blive opskrevet til skolen, kan du altid kontakte os på 98444884 eller mail Brovandeskolen@brovandeskolen.dk
Ligeledes kan du også altid kontakte os for et besøg og rundvisning på et tidspunkt, det måtte passe dig bedre.

Vi glæder os til at se jer

Du kan læse mere om Brovandeskolens på vores hjemmeside og følge med i vores hverdag på Facebook