• Forside
  • Nyheder
  • Skagens Venner blev nedlagt – nu skal midlerne uddeles
22 august, 2025 Nyheder

Skagens Venner blev nedlagt – nu skal midlerne uddeles

Foreningen Skagens Venner modtager nu ansøgninger om at få del i foreningens midler.

Som udgangspunkt kan vi uddele portioner á kr. 10.000 til foreninger eller formål i Skagen som ligger op ad Skagens Venners oprindelige formål.

“Det var på den ekstraordinære generalforsamling i juni, at beslutningen blev endelig og det er med vemod, at vi lukker ned. Omvendt glæder den afgående bestyrelse sig sammen med medlemmerne over alle de sjove og lærerige arrangementer vi har afholdt igennem 20 år. Mange har også knyttet personlige venskaber på tværs af landsdelene”

– siger foreningens seneste formand Karina Boldsen.

Nu kan alle foreninger i postnumrene 9990 og 9982 som arbejder med eller indenfor følgende områder kan komme i betragtning:

  • At skabe et forum for ejere af sekundær bolig i Skagen og omegn
  • At knytte venskaber
  • At være aktiv medspiller til fremme af erhvervs- og kulturlivet i den gamle Skagen kommune
  • At hjælpe med fundraising inden for erhverv og kultur
  • At rådgive medlemmerne om by- og bygningskulturen i den gamle Skagen kommune.

”Vi læser alle ansøgninger grundigt og håber, at midlerne kan uddeles til gode formål. Aktiviteter eller projekter prioriteres højere end driftstilskud”.

– Siger Carsten Helmuth, forretningsfører i Skagens Venner.

Motiveret ansøgning senest 8. september sendes til forretningsfører Carsten Helmuth Pedersen på chelmuth@outlook.dk

Uddelingen foretages ifm. Skagen Marathon lørdag 4. oktober.