
Skagen Redningsstation blev tirsdag sidst på eftermiddagen kaldt ud til en sejlbåd, der havde fået problemer med gearsystemet og derfor ikke selv kunne manøvrere sikkert i havn.
Sejlbåden befandt sig heldigvis tæt på Skagen Havn, og redningsfolkene kunne derfor hurtigt rykke ud med redningsbåden FRB08.
Herfra blev båden assisteret og sikkert gelejdet ind i havnen og sikkert til kaj uden yderligere problemer.
“Når gearene svigter, mister man muligheden for at styre båden, især under indsejling. I sådan en situation er det vigtigt at få hjælp, så både materiel og mandskab undgår skader,”
– fortæller mandskabet fra Skagen Redningsstation.
Opgaven blev løst hurtigt og effektivt, og der var ros for det gode samarbejde med sejlbådens besætning.
Skagen Redningsstation er en del af det landsdækkende redningsberedskab, som året rundt står klar til at rykke ud til både store og små hændelser på havet.