Denne gang ser vi nærmere på denne velholdte ejendom som er beliggende i det idylliske Gl. Skagen.
Boligtype: Villa
Boligareal: 138 m2
Kontantpris: 3.895.000,-
Denne bolig er beliggende på adressen: Munkeklit 6 i Gl. Skagen.
Fra denne bolig er du kun en kort gåtur fra stranden. Her kan du tilbringe lange, solrige dage med familien, nyde en forfriskende dukkert i bølgerne eller gå lange ture langs kysten.
Den tætte beliggenhed til stranden giver mulighed for spontane strandbesøg og skønne oplevelser i naturen.
Beliggenheden giver også adgang til de skønne, frie hedearealer, hvor du kan nyde lange gåture eller cykelture. Dette naturlige landskab er en del af Skagens unikke charme.
Munkeklit ligger ligeledes i kort gåafstand fra Solnedgangspladsen og Sømærket, ligesom du har et yders velassorteret supermarked i Meny indenfor gå- og cykelafstand.
Du træder ind i entréen med et værelse på venstre hånd og et badeværelse på højre.
Herefter følger den store, lyse stue med et værelse på venstre side.
Stuen er indrettet med sofaarrangement i den ene ende, med brændeovn. I modsatte ende ligeledes et sofaarrangement med udgang til terrasse.
På højre side af stuen et køkken/alrum. Fra køkkenet, udstyret med et Svane-køkken, er der et enkelt trin ned til bryggers med vaskemaskine og tørretumbler.
Til venstre i stuen kommer en glasbygning. Glasbygningen leder dig ind i et stort soveværelse med eget badeværelse. Man har således en perfekt opdeling med både forældre- og børne/gæsteafdeling.
Glasbygning, soveværelse og badeværelse er en tilbygning fra 2006. Alle 3 rum er med loft til kip.
Fra stuen, glasbygning og det store soveværelse er der udgang til en dejlig ugenert, lukket gårdhave, som giver mulighed for at tilbringe mange timer udendørs.
Her kan du nyde morgenkaffen i solen, afholde grillfester med familie og venner eller blot slappe af med en god bog.
Til ejendommen hører desuden et fællesareal, beliggende op til Munkeklit.
Du kan blive klogere på denne bolig samt se endnu flere billeder lige her