• Forside
  • Nyheder
  • Skagen Redningsstation på vagt: Evakuerede syg sømand fra containerskib
10 juli, 2025 Nyheder

Skagen Redningsstation på vagt: Evakuerede syg sømand fra containerskib

Skagen Redningsstation måtte her til eftermiddag, lidt før klokken tre, rykke ud på endnu en vigtig opgave, da de blev kaldt ud til en patient-evakuering til havs.

Udrykningen skete efter en melding om, at et besætningsmedlem ombord på et knap 200 meter langt containerskib havde fået det så dårligt, at det blev vurderet nødvendigt med indlæggelse og lægetilsyn på land.

Hurtig og sikker indsats

Redningsstationens mandskab sendte FRB08 afsted for at hente den syge sømand.

Vejrforholdene var gode, hvilket gjorde det muligt at løse opgaven hurtigt og sikkert.

Inde ved redningsstationen ventede en ambulance, der straks tog imod sømanden, så han kunne blive kørt videre til behandling på sygehuset.

Klar døgnet rundt

Skagen Redningsstation er klar døgnet rundt året rundt til både små og store redningsopgaver til søs – og endnu en gang blev det bevist, hvor vigtig redningsstationens indsats er, når uheldet er ude.

God bedring til sømanden – og tak til hele mandskabet for deres vigtige arbejde!

Fotos: Skagen Redningsstation