Apéro Bistro & Champagnebar i den gamle stationsbygning i Skagen er klar til en uge i festens og forkælelsens tegn, når vi rammer den travle uge 29.
Her bydes gæster indenfor til tre unikke arrangementer, hvor fransk charme, gode bobler, skarpe detaljer – og lidt ekstra forkælelse – er i centrum.
Mandag fejres den franske nationaldag, Bastilledagen, på ægte Apéro-manér. Hele dagen er menukortet skiftet ud med Moulles Marinées serveret med frisk baguette, kølige glas champagne eller hvidvin – og en fransk dessert i de ikoniske tricolore-farver.
Der serveres fra kl. 11.00 til 21.00, og stemningen bliver fransk hele vejen igennem. Book bord allerede nu – og vær med til at skabe en ny sommertradition i Skagen.
Book her
Tirsdag aften inviterer Apéro indenfor til en særlig aften i selskab med winemaker Yvonne Seier Christensen, som står bag Skagen Champagne.
Gæsterne får mulighed for at smage fire nøje udvalgte champagner, mens en tilpasset 4-retters menu byder på delikatesser som hummer, hvid chokolade og andre af YSC’s personlige favoritter.
Yvonne Seier fortæller undervejs om sin rejse i vinens verden – og ikke mindst historien bag Skagen Champagne.
Arrangementet starter kl. 18.00 og slutter ca. 22.00 – der er begrænsede pladser.
Pris pr. person: 995 kr.
Book her
Fredag eftermiddag står i præcisionens, håndværkets og drømmenes tegn, når Kristian Haagen, kendt ur-kender og skribent, gæster Apéro sammen med Porsche-specialist Peter Iversen og en hemmelig gæst.
Sammen inviterer de indenfor til et eksklusivt talkshow om passionen for ure, biler og kunst. Hertil kan gæsterne nyde champagne, østers, caviar og franske specialiteter i Apéros hyggelige rammer.
Efter arrangementet kan man fortsætte aftenen med husets bistromenu og snakken med Kristian.
Med mere end 55 forskellige champagner på kortet, nøje udvalgte champagnehuse og bobler, der kan nydes på glas, er Apéro blevet stedet, hvor Skagen forvandles til et lille stykke Paris.
I den gamle stationsbygning, som en integreret del af Bellevue Vintage, forenes historie, charme og fransk livsglæde – lige midt i Skagen.
Tid til lidt selvforkælelse denne sommer? Så kig forbi Apéro – og tag venner eller familie med til en aften, hvor hverdagen for en stund føles langt væk.
Læs mere og book dit bord på: apero.dk