Vi er stolte af at præsentere vores nye venskabsbænk, doneret af Nielsen Tømrerfirma og JDA Tømrer v. Jonas Dietz Andersen. Bænken med indskriften “Skal vi lege” er et mødested for børn, der ønsker at finde nye legekammerater og styrke deres venskaber. 💛
På Skagen Skole vægter vi både faglig og social trivsel højt. Vi arbejder målrettet på at fremme venskaber og positive relationer blandt vores elever, da vi tror på, at et godt fællesskab er fundamentet for en tryg og lærerig skolegang. 🌱
En stor tak til de lokale tømrere for deres generøse donation. Vi ser frem til at se, hvordan venskabsbænken vil blive brugt af eleverne. 🙏
Vi håber, at bænken vil styrke fællesskabet og skabe mange nye venskaber. Bænken er åben for alle, uanset om de går på Skagen Skole eller ej. 🌸
Vi glæder os til at se nye venskaber blomstre på Skagen Skole! 🌼