• Forside
  • Det sker
  • Julestemning i Skagen: Oplev magien i Danmarks hyggeligste julehandelsby denne weekend
21 december, 2024 Det sker

Julestemning i Skagen: Oplev magien i Danmarks hyggeligste julehandelsby denne weekend

Denne weekend er fyldt med hyggelige aktiviteter og juleoplevelser i Skagen, hvor der stadig er masser af muligheder for at nyde den unikke stemning og få styr på de sidste julegaver.

Fra og med i dag, lørdag den 21. december og frem til og med mandag den 23. december byder Skagen Handel i samarbejde med byens butikker og restauranter på god og hjertevarm service og et væld af oplevelser for hele familien.

Lørdag den 21. december: Julehygge i midtbyen

I dag, lørdag den 21. december, er Skagen fyldt med julehygge.

Fra kl. 10.00 til 15.00 kan du besøge de hyggelige julehytter på pladsen ved Vandkunsten, hvor der sælges æbleskiver, vafler, gløgg og kakao.

Derudover står spejderne klar i teltet på pladsen hvor der kan dekoreres de fineste honninghjerter samt laves forskellige julegaver til mor, far eller bedsteforældrene.

Julemanden er naturligvis også i byen og han har endda udlånt hans heste og hestevogn, så alle interesserede kan få en gratis tur gennem midtbyen.

Rideskolen kommer også på besøg fra 11 – 14, med nogle af deees heste og ponyer som hellere end gerne giver en gratis træktur til byens børn

Gør din juleshopping ekstra hyggelig med en pause i julens varme og indbydende atmosfære.

Søndag den 22. december: Den store udtrækning og juleoplevelser

Søndag bliver en særlig dag i Skagen, hvor “Handel Lokalt”-kampagnen kulminerer med den store udtrækning af hovedpræmierne.

Arrangementet finder sted kl. 14.00 på pladsen ved Vandkunsten, og du har stadig mulighed for at deltage i konkurrencen, hvis du har handlet lokalt.

Lodder kan indleveres helt frem til døndag kl. 12 hos Sport 24 i gågaden.

Du behøver ikke være til stede for at vinde hovedpræmierne, men der er flotte ekstra gevinster, som kun udloddes blandt de fremmødte.

Udtrækningen bliver ledsaget af julehygge, hvor julemanden, nissemor og nissebørnene igen sørger for, at alle – især børnene – får en mindeværdig dag.

Derudover kan du fra kl. 10.00 til 15.00 besøge julehytterne og nyde de velkendte julelækkerier.

Mandag den 23. december: En festlig afslutning på julen

Mandag er sidste chance for juleshopping i Skagen, og butikkerne holder åbent fra kl. 10.00 til 17.30.

Dagen byder også på en festlig afslutning på juleaktiviteterne, når formanden for Skagen Handel kl. 15.30 byder velkommen ved Vandkunsten.

Her vil Kitikoret fra Skagen synge julen ind og undervejs også invitere til fællessang. De vil uden tvivl sørge for at alle fremmødte kommer i den helt rette stemning julestemning her dagen før dagen.

Gør din jul magisk i Skagen

Med kun få dage tilbage til juleaften er Skagen det perfekte sted at kombinere praktisk juleshopping med hyggelige aktiviteter og en uforglemmelig atmosfære.

Kom og oplev magien i Danmarks hyggeligste julehandelsby denne weekend!