Hun er her for Helga Ancher

Billedkunstner Maja Johanne Lauesen kom til Skagen for at få ro og fornyet kreativ energi som en del af Skagens AiR, Skagens Kunstmuseers residency-program.

Maja Johanne Lauesen har genindført kunsten omkring Anchers Hus. I et atelier lige overfor Anna, Michael og Helga Anchers hjem har hun de seneste måneder udforsket sin praksis langt væk fra sit atelier i København. Lauesen er uddannet billedkunstner fra Bergen Art Academy og Paris Cergy og arbejder bl.a. i skulpturer med fokus på organiske former, og under sit ophold i Skagen har hun afholdt en skulpturworkshop i haven ved Anchers Hus.

Hun ville egentlig male nogle landskaber, men så mødte hun en kunstnerdatter, der forpurrede planerne og gav ny inspiration. Helga Ancher meldte nemlig sin ankomst i Lauesens produktion.

Interviewet er foretaget i slutningen af Lauesens ophold.

Hvorfor søgte du det her residency?

”Det var en veninde, som er kurator, der sendte opslaget til mig. Og så tænkte jeg instinktivt ro, natur, fordybelse. Jeg tænkte, at det kunne blive helt getaway-agtigt. Og så tænkte jeg sekundært på skagensmalerne og museet, som faktisk kom til at fylde virkelig meget. Men allerførst var det et håb om at få et frikvarter fra hverdag og København og Tagensvej i regnvejr!”

Hvad har du arbejdet på, mens du har været her?

”Noget helt andet end det, jeg tog herop med! Jeg var helt sikker på, at jeg ville lave landskabsmalerier. Idéen var at tage herop og arbejde på nogle af de formater, jeg plejer at arbejde i, men så tage udgangspunkt i nogle af de former, der er i naturen og malerierne heroppe.

Men allerede da vi første gang blev vist rundt på museet, så var jeg helt stoked over, hvor vilde værker der var. Og jeg lagde meget hurtigt mærke til Helga Ancher, som bare har lavet de sindssygeste ting. Altså, hun er jo vild! Lige når man gik ind i den seneste tegningsudstilling [Tegn Amok, red.] var sådan en lille kultegning af noget tang, som var sindssygt smukt. Det var det første, jeg tog et billede af på min telefon i Skagen. I den samme udstilling var der sådan et lillebitte maleri af sådan en kæmpe slange i orange med en lille prinsesse foran, der står og kigger op.

Og så begyndte jeg at spørge lidt rundt. Og jeg fik et indtryk af, at hun ikke fylder i historien på samme måde som hendes forældre. Så blev hun meget mystisk for mig. Hvem er det her menneske, som slet ikke maler som de andre?

Og så har jeg arbejdet med hende i alle tre måneder, næsten.  Både hvem hun er som person, men også hendes praksis.”

Hvordan har det udviklet sig, mens du har været her?

”Det har været meget konkret. Jeg har kigget på nogle af hendes værker, og har prøvet at kopiere hendes måde at male på for at forstå, hvordan hun har gjort. Hun har malet en prinsesse på sin seng, hvor hun har brugt teksturen i træet virkelig meget – og når jeg laver relieffer, så bruger jeg også teksturen i det lærred, der er bagpå. Jeg bruger også årerne i træet, når jeg arbejder. Det har hun også gjort. Jeg kan se sådan nogle små ting, som jeg synes er spændende, som hun også synes er spændende.

Ud over det, har jeg også kigget på hendes titler, på hendes værker, for at undersøge hvad hun har været inspireret af og hvad hun har læst. Er det nogle bestemte eventyr eller sagn? Er det religion? Er det noget, hun har set? Hvor kommer det fra? Det kan jo komme alle steder fra, så jeg har researchet lidt. Og mens jeg har arbejdet, har jeg hørt lydbøger med genfortællinger af de sagn, som jeg forestiller mig, hun har læst. Så har jeg bare begravet mig i hende.”

Hvad ser du, når du ser på Helga Anchers kunst?

”Hvor skal jeg starte? Jeg synes, hendes praksis er meget eksperimenterende. På en meget samtidsagtig måde. Hvor hun bevæger sig meget mellem genrer: hun bruger forskellige takes på maleriet, afhængigt af, hvad hun har lyst til at vise. Sådan som de fleste billedkunstnere også arbejder i dag.

Hos hende handler det ikke kun om at være dygtig og male præcist, som det har gjort for hendes forældre, men hun har også lavet karikaturagtige tegninger eller noget, som er mere en børnebogsillustration. Ikke fordi hun ikke var teknisk dygtigt – hun var bare heller ikke bange for nogle gange at være dårlig eller underlig. Hun har en friere tilgang til sit arbejde end de andre kunstnere, synes jeg.”

Og hvad tænker du om Helga Ancher som historisk figur? Vi ved jo ikke så meget om hende, som vi ved om de andre.

”Jeg synes, hun virker meget menneskelig. Meget relatable. Mange af de andre skagensmalere er på en eller anden måde færdigfortalte og har fået en eller anden figur, som er blevet pudset og står fin og færdig så vi tror vi forstår, hvem de var. Og det er jo en enormt smuk fortælling. Og den stråler bare. Men så er der Helga, som er lidt mere nuanceret. Hun lykkes heller ikke nødvendigvis som kunstner. Det synes jeg er helt vildt spændende, og det må have været helt vildt hårdt med de forældre hun har haft. Men det er heller ikke sikkert, det nogensinde har været hendes drøm at “lykkes”? We don’t know. Der har bare været nogle meget almenmenneskelige problemer i hendes liv. Nogle gange gik det godt, og nogle gange gik det også bare helt vildt dårligt. Og så havde hun nogle venner, og så var hun alligevel lidt ensom. Måske. Hun stikker bare i alle mulige retninger. Hun er en meget åben figur.”

Kan du spejle dig i hende som kunstner?

”Det kan jeg jo faktisk virkelig godt. Der er jo noget med at arbejde med mytologiske figurer og natur. Organiske former, som både går igen i naturen, dyr, i eventyr, og i menneskekroppen – som hun også har arbejdet med. At ville arbejde med noget, der både er enormt stort og enormt småt.

Og så har hun har lavet nogle ting i sit liv, som jeg også har lavet i mit liv. Både hun og jeg har boet i Paris i slutningen af vores 20’ere, og haft det fuldstændig fantastisk og oplevet, at verden bare er blevet kæmpestor. For så at vende hjem til noget meget mindre igen.”

Hvad har Skagen betydet for dit arbejde, mens du har været her?

”Det har betydet plads til fordybelse. Det har betydet, at der ikke er nogen alle mulige distraktioner og alt muligt andet, jeg skal. Jeg har haft tid til at arbejde, bare og gå og summe over noget i dagevis. Og så har det betydet enormt meget, at jeg har haft det så godt med de to andre residenter. Når jeg er kommet hjem efter en dag på atelieret, så er der nogen, jeg har kunne tale videre med om arbejdet. Folk har været megasøde i byen også – der er så mange hjælpsomme mennesker, som vil hjælpe på alle mulige måder.

Selvfølgelig er kontrasten mindre mellem Skagen og de større byer nu end dengang Skagensmalerne kom herop – nu går der også et fly fra Aalborg ud i verden! Men det er stadig en virkelig vild by at komme til. Der er et fuldstændig råt og flot havnemiljø og en masse skibe, som ligger lige derude, som kommer fra hele verden – og Rusland. Samtidig med at naturen er så vid og vild og kæmpestor.

Og så er der stjernehimlen heroppe, som bare er noget helt andet.”

Lauesen er vendt tilbage til København, men er ikke helt færdig med Skagen. Følg med på www.skagenskunstmuseer.dk i januar 2025.