• Forside
  • Ruths Hotel søger restaurantchef

Ruths Hotel søger restaurantchef

En faglig stærk og kompetent person søges til udfordrende, udviklende og spændende stilling på det ikoniske hotel. Det daglige arbejde tager udgangspunkt i kvalitet fra mad, vin, service, oplæring, atmosfære, medarbejderpleje og alt der imellem.

Faglig ekspertise og dedikation kendetegner vores team af kokke og tjenere. Alle samarbejder om konstant at være på forkant med at sikre, at gæsternes høje forventninger bliver indfriet til fulde. Vores fokus på at være på forkant gælder alt fra håndtering af gæster, fokus på medarbejdertrivsel til at være opdateret på nye tendenser, systemer og viden om, hvad vi serverer.

Stolte traditioner og evig udvikling

For at styrke evnen til konsekvent at finjustere vores serviceniveau søger vi en karismatisk restaurantchef med overblik, beslutningsstyrke samt sans for detaljer og kvalitet. Du vil som restaurantchef bære det øverste ansvar for at give hotellets gæster den bedst mulige oplevelse i tæt samarbejde med dit øvrige team. Samtidig har du et femstjernet service-gen som du er villig til at lære fra dig, og du elsker at skabe de bedste betingelser og oplevelser for gæster så vel som medarbejdere.

I vores anmelderroste gourmetrestaurant Okê er ambitionerne tårnhøje, og der bliver intet sted gået på kompromis med niveauet for gastronomi og service. Vores franskinspirerede brasserie har i godt og vel 20 år været kendetegnet ved en livlig atmosfære, hvor autenticitet og ikke mindst smagsmæssig kvalitet altid er i fokus. I Ruths Brasserie er der fuldt hus alle weekender året rundt. I sommer-sæsonen er vores ikoniske terrasse desuden ekstraordinær travl.

Vores forventninger til dig:

  • Du bor i det nordligste Jylland eller er villig til at flytte hertil.
  • Vedligeholder samt indgår leverandøraftaler i overensstemmelse med kalkulation og budget.
  • Du kan udforme vagtplaner i overensstemmelse med overenskomst.
  • Du er en ledende frontfigur og en fast del af afviklingen af service i samarbejde med dit team.
  • Har evnen til at afvikle kurser og arrangementer med fokus på gæsteoplevelser.
  • Arbejder med konstant udvikling og kvalitetssikring af produkt såvel som medarbejdere.
  • Du arbejder selvstændigt med en naturlig evne til at inspirere dit team. Det er herudover altafgørende, at du udfører arbejdet med et smil og sikrer, at enhver gæst som medarbejder føler sig velkommen såvel som velinformeret.
  • Har en naturlig evne til at kunne netværke og opbygge relationer er ligeledes af stor betydning.
  • Et fællestræk for både Okê og vores brasserie er gæsternes efterspørgsel på vin af højeste kvalitet. I den sammenhæng er det væsentligt med naturlig interesse for udvalget og udviklingen af det vinudvalg, som vi tilbyder.

Hvad du kan forvente af os:

  • En arbejdsplads på et af landets mest ikoniske hoteller med mulighed for medindflydelse.
  • Mulighed for udvikling af kompetencer med udgangspunkt i det daglige arbejde.
  • Indtrædelse i hotellets ledergruppe, som varetager den daglige ledelse på hotellet.
  • Ruths Hotel tilbyder en spændende og afvekslende helårs-fuldtidsstilling som restaurantchef i et travlt miljø, hvor du får lov at sætte dit eget personlige præg på den oplevelse, som vi tilbyder vores gæster hele året rundt.
  • Mulighed for personalebolig i opstartsperioden.
  • Attraktiv lønpakke med pension og sundhedsordning.

Lidt om os

Ruths Hotel er en velrenommeret forretning med ordentlige arbejdsforhold og respektfuld omgangstone. I tillæg tilbyder vi gode løn- og arbejdsvilkår. Vi er et godt sammentømret team af helårs- og sæsonansatte, både erfarne udlærte tjenere og skarpe sommerhjælpere. Om sommeren kommer vi over de 110 ansatte, om vinteren er vi omkring de 70. Vi arbejder effektivt, har det godt sammen, og alle hjælper alle uanset fagområde og erfaring.

Ansøgning

Samtaler afholdes løbende.

Send din ansøgning til Job@ruths-hotel.dk.

Ved spørgsmål eller behov for yderligere detaljer, så tag endelig kontakt til hotellets CEO Tom Boye, ligeledes via job@ruths-hotel.dk.

Spørgsmål til jobbet

Har du flere spørgsmål til jobbet, så kontakt venligst:

98 44 11 24

info@ruths-hotel.dk

ruths-hotel.dk/

Ruths Hotel
Hans Ruths Vej 1

Vigtige datoer

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt