• Forside
  • Nyheder
  • Skagen Padelcenter nu kun én sejr fra oprykningsslutspil til Elitedivisionen
14 October, 2024 Nyheder

Skagen Padelcenter nu kun én sejr fra oprykningsslutspil til Elitedivisionen

Skagen Padelcenter er nu kun én sejr fra at sikre sig førstepladsen i 1. division (Nordjylland) og dermed adgang til oprykningsslutspillet til den nye landsdækkende Elitedivision.

Netop oprykning er Skagens ambitiøse målsætning. I første omgang kræver det en førsteplads i 1. division. Det bliver afgjort fredag 25. oktober, hvor Skagens tophold hjemme møder Aalborg Padel, som ligger på andenpladsen.

120 tilskuere skabte fredag aften en fantastisk kulisse, da Skagen besejrede Hjørring med 6-0.

“Det er bare så skønt, at folk har lyst til at se padel fra øverste hylde. Det viser, at vores satsning med fire dygtige svenskere allerede bærer frugt. Vi har også en enkelt gang tilbudt træning med en af vores svenskere, og den blev hurtigt udsolgt.”

– Sådan fortæller Allan Kolbro Nielsen, medindehaver af Skagen Padecenter og aktiv på 1. divisionsholdet.

Skagen mødte lørdag Team Babolat på udebane i Aalborg, og det blev igen til en 6-0-sejr.

Nu gælder det oprykningsbraget mod Aalborg Padel, hvor spillerne håber på samme store opbakning som i fredags.

Lykkes det at vinde over Aalborg, er Skagen ét af ni hold fra Jylland og Fyn, som i december skal spille om kun én plads i Elitedivisionen i Dansk Padel Forbunds holdturnering, Lunar Ligaen.

“Vi tænker ikke så langt endnu. Vi har fokus på kampen 25. oktober mod Aalborg, hvor vi drømmer om samme vilde kulisse som i fredags.”

– Siger Allan Kolbro Nielsen.

Holdet takker sine sponsorer:

  • RestaurantDe2have
  • Sparekassen Danmark
  • VEGA Spedition, Frederikshavn
  • home Skagen
  • home Frederikshavn
  • STATE-Drinks
  • Grenen Butik
  • Mikal Toft – Personlig Træner
  • Jyske Bank Frederikshavn/Skagen
  • REMA 1000 Skagen
  • Jelswigs Fuge og Bygningsservice, Frederikshavn
  • Forsorgshjemmene Thor & Odin
  • Byens Stjerneskud, Frederikshavn