Onsdag kort før middag er der sket et trafikuheld på Kattegatvej i Skagen.
Ulykken skete kort før kl. 12 og skete i forbindelse med at en bil ville dreje af, ind til Rema 1000 og Jem & Fix.
Umiddelbart bagved kørte en, formentlig uopmærksom, bilist, som kørte direkte ind i den foran holdene bil, som ventede på et hul i den modsatrettede trafik så den kunne komme ind på parkeringspladsen.
tre ambulancer såvel som vores akutbil og politiet har været på stedet og tre personer er fragtet på hospitalet til yderligere behandling og/eller undersøgelser – herunder to såkaldte kørsel 1, med udrykning og fuld fart frem for at komme hurtigst muligt frem til hospitalet til behandling.
Hvor kritisk de tre impliceredes situation er vides ikke på nuværende tidspunkt, men her fra Skagen Nyt ønsker vi dem alt det bedste.
Fotograf: Kristoffer Vangsted