Skagen Byting markerede sit 10-års jubilæum ved at indstifte Pynten, Skagens nye hæderspris, som blev uddelt i Marineforeningen tirsdag aften.
Kurt Kirkedal, tidligere borgmester i Skagen og tidligere medlem af byrådet i Frederikshavn Kommune, blev den første modtager af prisen.
Rasmus Rump Rasmussen, medlem af bestyrelsen i Skagen Byting, holdt talen for Kurt Kirkedal.
”Bytingets hædersbevis Pynten gives til en skawbo af hjertet. Modtageren af Pynten er en person, som uegennyttigt og med flid og passion har lagt sin sjæl og sit liv
i Skagen og gjort byen til et bedre sted at bo. Det er en person, som står stor respekt om, én man som skawbo kan regne med,” sagde Rasmus Rump Rasmussen.
Som modtager af Pynten bliver man også æresmedlem af Bytinget.
Kurt Kirkedal har udmærket sig på andre måder end som politiker. Han var fisker fra 1965 til 1981, hvor han arbejdede i fiskeindustrien frem til 1983. Efter et år som kommunalarbejder blev han fuldtidsansat i SID (3F) i Skagen, hvor han var formand fra 1989-1993. Kurt Kirkedal i dag med hans egne ord ”aktiv pensionist”.
Herunder kan du se det fysiske hædersbevis:
Den 22. maj:
EU-møde. Morten Løkkegård (V) og Bergur Løkke Rasmussen (M) fra Europa Parlamentet samt Claus Bisgaard Skovmose (Æ) og Asser Mortensen (S) EU-kandidater fra Nordjylland, vil være i Panelet, med Jørgen Pynt som konferencier.
Den 5. juni:
Grundlovsdag, Grundlovsmøde med Grundlovstale af en Landspolitiker og underholdning.
Den 7. juni:
Fredagsbar i Marineforeningen
Nedsatte arbejdsgrupper:
Flere lokalpolitikere fra Skagen, grundvandsproblemer, flere lejeboliger, turist akademi og Fiskens Hus.