Her i uge 30 har skolekøkkenet på Skagen Skole været fyldt med 13 børn mellem 8 og 12 år.
De har med stor iver deltaget i 4H´s Madskole her i Skagen.
Madskolen foregår sommeren over flere forskellige steder i landet.
4H’s madskoler arbejder for bedre madkultur. På Madskoler får børn og unge viden om sund mad og kost på en sjov, lærerig og aktiverende måde, så børnene har lyst til at fortsætte det, de har lært, når Madskoler slutter – Og hvem ved – måske kommer de hjem med inspiration til forældrene!
Formålet med Madskoler er, at børnene:
Alle instruktører er frivillige/ ulønnede. Madskoler arrangeres af 4H i et ikke-profitskabende samarbejde med Landbrug & Fødevarer og REMA 1000.
Susanne B. Ravn, Hans Vestergaard og Thomas Ravn har fra mandag til Fredag i denne uge, sammen med børnene lavet 2-3 retter om dagen.
Alt maden er blevet nydt i fællesskab i Skagen Skoles Madkundskabs køkken.
Udover at lave en masse god mad er det også blevet til en lærerig tur til Skagen Frisk. Her fortalte indehaver Jan alt der er værd at vide om fisk. Efter besøget hos Skagen Frisk gik turen til Vippefyret hvor der blev spist madpakker, som selvfølgelig var lavet sammen inden turen startede.
Imorgen, fredag inden Madskolen slutter er alle forældre inviteret til smagsprøver i skolekøkkenet hvor de får lejlighed til at smage noget af alt det børnene har kreeret og kokkereret.
Herunder kan du se et billedgalleri fra ugen der er gået indtil videre