I denne udgave af Bolig i fokus ser vi nærmere på en bolig med en helt ideel beliggenhed – tæt på det hele og dog alligevel en smule tilbagetrukket fra byens puls.
Denne bolig på Ryttervej 13 tilbyder et attraktivt område med alle nødvendige faciliteter tæt på og en veldisponeret planløsning med plads til hele familien.
Boligtype: Villa
Boligareal: 108 m2
Pris: 1.495.000 kr.
Boligen er særdeles attraktivt beliggende med let adgang til stranden og de naturskønne områder i nærheden. Med stranden ved Vippefyret inden for rækkevidde er der rig mulighed for at nyde sol, sand og hav, når som helst det passer jer.
Skagens Østerby og byens centrum er ligeledes kun en kort gåafstand væk og det samme er Skagen skole, alt i mens at der kun er 200 meter til det nærmeste supermarked.
Boligen er opført i 1969 og er særdeles godt indrettet på sine 108 kvm.
I boligen findes der 3 gode værelser, herudover køkken og bryggers med udgang til hyggelig gårdhaven samt en rummelig vinkelstue. Herfra er der også adgang til en indbydende udestue, der skaber et lysfyldt rum til afslapning og nydelse.
Fra gårdhaven er der adgang til carport og udhus.
Herudover findes der et lille anneks på grunden som kan bruges til ekstra overnattende.
Boligen opvarmes med fjernvarme.