Soulful som vi kender det lukker. I den forbindelse sætter indehaver Sanni Dahl-Jensen alle varer ned til halv pris.
Det er dog ikke kun varerne i butikken som er til salg til yderst skarpe priser – interiøret i butikken er nemlig ligeledes til salg.
Interiøret er til salg til kun 50, 100 og 200,-.
Sanni Dahl-Jensen håber på at der er tilpas gang i salget i indeværende uge, at hun kan lukke og slukke når ugen er omme.
I denne uge har butikken følgende åbningstider:
Mandag – fredag fra kl. 10 – 17.
Lørdag fra kl. 10 – 14.
Der er dog også håb for tilhængere af de mange lækre outfits og smykker som soulful tilbyder i dag.
Først og fremmest består webshoppen stadig. Her vil du kunne finde en lang række produkter i samme stil og høje kvalitet som du kender det fra butikken.
Senere på foråret varsler Sanni Dahl-Jensen desuden at der igen bliver mulighed for at handle lokalt i en fysisk butik hos Sanni.
Hvordan, hvornår og hvorledes er hun dog på nuværende tidspunkt ikke klar til at afsløre.