08 januar, 2022 Erhverv

Skagen er stadig Danmarks største fiskerihavn

Trods Covid-19 er det lykkedes for Skagen Havn at fastholde positionen som Danmarks førende fiskerihavn.

Dette gør sig gældende både i landet vægt samt i værdi. Det fremgår af den officielle fiskeristatistik som Fiskeristyrelsen netop har udgivet.

Ifølge Fiskeristyrelsen blev der i 2021 landet 284.916.257 kg fisk til en samlet værdi á 1.036.446.449 kr. I Skagen Havn.

Trods en lille tilbagegang på omtrent 5 millioner kg landet fisk, set i forhold til 2020, så er den samlede værdi alligevel steget med mere end 45 millioner kroner.

Med den nye havneudvidelse og de mange kajmeter der er blevet tilføjet med den er der da derfor også håb om ikke blot at bevare, men også at styrke positionen som Danmarks største fiskerihavn og en af de førende fiskerihavne i Norden.

Kilde: Det Nordjyske mediehus