Indlæg: Hvordan løfter vi folkeskolen i Frederikshavn?

Mathias Rump Hansen

• Del på:

Indlæg skrevet af susanne marianne Møller, lærer og kandidat til Kommunalvalget for Nye Borgerlige.

Svarene kan være mange, men fakta er, at der er en flugt væk fra folkeskolen. Igennem mange år er skolerne blevet udsat for mere og mere central detailstyring. Skolerne er blevet lukket og har været under sparekniven, det kan ses i trivslen. 21 skoler er blevet skåret ned til 13. og ud af de 13 skoler har de seks af dem scoret laveste sats muligt i trivselsundersøgelsen. I min optik er det ikke mærkeligt, at forældrene vælger privatskolerne. Forældrene ser ikke på hvem som er skoleleder på Distriktsskolen, de tillægger heller ikke skolens visioner den store værdi. Forældre ser på trivsel. Og det er ikke den store videnskab, at trivsel skaber læring, det giver sig selv. Så når forældrene vælger folkeskolen fra, er det på grund af den mistrivsel, de ser i folkeskolen og hører fra deres naboer.

Jeg har i mit arbejde som folkeskolelærer i Frederikshavn set dygtige og kompetente kolleger bukke under for stress. Kommunen har gang på gang skåret i lærerstillinger, men samtidig sidder der både distriktsleder, skoleleder og afdelingsledere. Vi skal tilbage til en skoleinspektør og viceinspektør og skære alle unødvendige lederstillinger væk og kanalisere nogle af de penge ned i klasselokalet.  Vi har i dag et bureaukratisk skolevæsen, hvor lærer og ledelsens energi, og virkelyst bliver ædt af systemet.  Vi skal give skolerne langt større frihed, så der bliver frigivet kræfter til at sikre børn viden, kundskab og trivsel.

Trivslen i klasselokalet starter med læreren. Læreren skal opleve, at de slår til. Ellers brænder de ud. I en hverdag med 28+ er det svært at nå hele klassen rundt, selv om man gerne vil. Dertil kommer, at der i en typisk klasse sidder elever med ADHD, ADD, autisme udover elever med sproglige vanskeligheder samt ordblinde, som ikke får den hjælp, de har behov for. Vi skal have skåret elevtallet ned. Eller alternativt køre 2 lærer ordning. Så læreren har tid til både undervisning og relationen med eleverne. Dernæst skal behandlingstiden for pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) skæres ned. Det er uanstændigt over for eleven at vente 9 mdr. på at få hjælp. Mistrivsel smitter. Vi skal også se på inklusion. Er det inklusion at sætte et barn i nogle rammer, som det ikke kan rumme, eller var inklusionstanken bare en skjult sparerunde?

Hvordan oplever eleverne det, når skolen svigter? Jeg læste for nyligt en elevs beskrivelse af sin start på en friskole: ” Lige siden jeg startede her, har jeg oplevet, at der faktisk er en skole, der kan lide mig. Som den, jeg er, bekymrer sig om mig, når jeg har det dårligt, både fysisk og mentalt tager mig ind i fællesskabet.”  Det gør ondt i hjertet, når en elev i 9. klasse skriver sådan efter 8 år i folkeskolen, vi skal gøre noget NU!! Et sidste punkt i forhold til trivsel handler om en 0-tolerance over for mobning i folkeskolen. Jeg har mødt et utal af historier fra folkeskolen, hvor forældrene har taget deres barn ud af folkeskolen, fordi mobningen ikke blev håndteret. Et eksempel var en skoleleder, som til en forældresamtale siger til forældrene: ”Eleven skulle gro hår på brystet”. Og resultatet blev at forældrene meldte eleven ud af skolen. Vi skal aldrig acceptere mobning. – I sidste ende må det være mobberen, som stilles en anden skoleløsning i udsigt.

Hvordan kommer vi så langt? Pengene skal følge eleven, uanset om det er en folkeskole, privatskole eller hjemmeskole. Vi skal ligestille skolerne økonomisk, så vi kan få tilliden og medbestemmelsen tilbage. Hvis folkeskolerne får lige vilkår med friskolerne, kan skolen udvikle sig i den retning, som ledelsen og lærerne finder bedst for netop den skole. De er en del af.