Kort før kl. 5 i morges modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse af at en bil var havnet i grøften på Skagensvej ved Jerup.
Der blev kort tid efter sendt en patrulje til stedet som fremme på stedet konstaterede at føreren var en 19-årig kvinde fra Skagen.
Betjentene fik ved mødet med den kvindelige fører af bilen en mistanke om at hun var påvirket af alkohol.
Derfor blev hun bedt om at deltage i en alkometertest som gav betjentene medhold i deres mistanke.
Den 19-årige kvinde fra Skagen blev derved sigtet for spirituspåvirket kørsel, hvorefter hun ovenpå turen i grøften blev sendt til observation på Hjørring sygehus
Nordjyllands Politi kan dog berette om at kvinden lykkeligvis kun har pådraget sig overfladiske skrammer ved uheldet.