Ny udstilling om Skagens turismeudvikling 

Turismen i Skagen startede med en drøm – om Skagens vilde natur, brusende kyster, vide horisonter, romantiske solnedgange og havene der mødes ved Grenen, toppen af Danmark. Det, som oprindeligt var et lille ydmygt fiskerleje med gulkalkede huse, har siden 1900-tallet udviklet sig til en pulserende fiskerihavn med en turisme, der i dag lever året rundt og i særdeleshed i juli måned, hvor Skagen står på den anden ende i højsæsonen.

Drømmen om Skagen lever og ånder i bedste velgående, og siden de første turister satte deres fodspor i Skagen, så har turismen i Skagen fortsat udviklet sig med nye gæstesegmenter fra hele verden. 

Den rivende udvikling og vækst, som turismen har genereret i Skagen fra 1800-tallet og frem til idag, folder vi ud i en ny permanent udstilling, der åbner på Kystmuseet Skagen torsdag den 25. januar. 

Vi glæder os til at tage jer med på rejsen - velkommen til.