Bæredygtig energi bliver fremtiden for Skagen Strand Feriecenter

Skagen Strand Feriecenter er påbegyndt et stort og bæredygtigt projekt i samarbejde med Mariendal - et projekt der skal fremtidssikre feriecenteret, så energien bruges smartere og bedre, til gavn for både miljøet og økonomien. 


Forside/Bæredygtig energi bliver fremtiden for Skagen Strand Feriecenter

Bæredygtighed er en prioritering

Energieffektiv teknik og grønne løsninger er på dagsordenen for Skagen Strand Feriecenter i år og næste år, hvor et stort og bæredygtigt projekt er startet for at fremtidssikre feriehusene og de omkringliggende fællesbygninger. Meningen med projektet er at sikre, at energien i de 142 feriehuse og fællesbygningerne bruges smartere og bedre, til gavn for miljøet og økonomien for både Skagen Strand og gæsterne. Samtidig vil det sikre et godt indeklima for både gæster og medarbejderne.

”Indeklimaet er meget vigtigt for os og derfor er det naturligt at se på denne del først. I den nærmeste fremtid ønsker vi at tage flere skridt henimod energibesparende løsninger. Bæredygtige tiltag er nemlig et stadig større krav i markedet og energi er et af de steder, hvor optimering virkelig kan gavne. Det er ganske enkelt en prioriteringssag for os at arbejde mod at blive mere bæredygtig”, udtaler Direktør Peter Wallenskog fra Skagen Strand Feriecenter

Intelligent styring skal give mærkbare resultater

Projektet sker i samarbejde med Mariendal og foregår i 5 faser hen over vinteren i 2021 og foråret 2022. Fase 1 bestod i intelligent varmestyring i selve feriehusene, hvor Skagen Strand nemt kan styre temperaturen – også via bookingsystemet. Fase 2 indebærer intelligent styring i fællesbygningerne, og er i gang netop nu. Det skal sikre et bedre indeklima for Skagen Strands medarbejdere.

Om fase 3 udtaler Direktør i Mariendal, Johan Ungermann Poulsen: ”Næste skridt er at konvertere en stor del af den nuværende energiform til en bæredygtig energiform samtidig med, at vi levetidsforlænger anlægget så de samlede driftsomkostninger vil falde over de næste 10 år. Med en hybridløsning omstiller vi en del af energien til el. Det gør, at Skagen Strand får reduceret energiforbruget med ca. 500.000 kWh pr. år.”

Fase 4 komplimenterer fase 1, fordi den indebærer at opsætte bimålere i feriehusene. Det gør det muligt at skabe en større bevidsthed omkring forbruget af strøm, fordi kunderne dermed kun afregnes for det forbrug, de rent faktisk bruger. Fase 5 indebærer en moderne løsning, hvor der bliver mulighed for feriehusene at installere effektive luft/luft varmepumper.

Virksomheder skal tage større ansvar

Energibesparelser og energioptimering er både klimavenlige men også nødvendige tiltag, mener Johan Ungermann Poulsen: ”Der er brug for, at virksomhederne i fremtiden selv tager ansvar i forhold til energibesparende tiltag. Samfundets målsætning om konverteringer af energiformer kræver, at virksomhederne finder løsninger, der nedsætter energiforbruget så der kan skabes plads til eksempelvis ladestandere i den eksisterende infrastruktur”.

Skagen Strand har allerede 3 moderne ladestandere med 6 udtag, og dette projekt er med til at give kapacitet til disse og eventuelle udvidelser i fremtiden når behovet bliver større.

 

En oplagt samarbejdspartner

”Mariendal var den oplagte samarbejdspartner for os. Udover at de har bredden i kompetencerne, så har de også dybden. Deres kompetencer spænder på flere niveauer og det betyder at vi i høj grad kan stole på deres faglighed. I et så stort projekt betyder tillid meget, og det er vigtigt at vi har en samarbejdspartner der er med os hele vejen. Mariendal er engagerede i at løse vores udfordringer”, udtaler Peter Wallenskog.

Skriv direkte til os



    Jeg har læst og acceptererPrivatlivspolitikken


    Ring til os
    Har du spørgsmål eller ønsker du at snakke med en rådgiver?
    +45 7010 2077
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram