Lørdag morgen kl. 9 stod mange klar ved Skagen Rådhus, klar til at lade sig coronateste.
Men i stedet for det vanlige testhold blev de i stedet mødt af en lukket dør – testholdet var ingen steder at se. Kl. 9.30 var der tæt på 100 personer i venteposition udenfor det gamle Rådhus, men stadig intet testhold i syne.
Det skulle dog senere vise sig, at testholdet var gået i Politiets fartfælde på vejen herop. De blev derfor ca. 2 timer forsinket, men kunne i al hast åbne op for testcenter Skagen omkring kl. 11 lørdag formiddag.
Testholdet lovede imidlertid at alle de der gik forgæves, naturligvis ville kunne blive testet hvis de dukkede op i løbet af eftermiddagen.