Ejeren af den store grund på Jens Winthers Vej, Bill Nielsen fortalte at grunden, der skulle huse 72 ferieboliger, var solgt. Men det viser sig nu, slet ikke at være tilfældet.
Sidste sommer blev der efter flere års tavshed sparket nyt liv i det kuldsejlede feriehusprojekt på den gamle kasernegrund i Skagen.
Et nyt skilt blev sat op for et projekt kaldet Garnisons Parken – indeholdende 72 ferieboliger, som Erhverv og Boligbyg fra Randers skulle opføre og som sågar blev og stadig er udbudt til salg hos det københavnske liebhavermæglerfirma Siesbye Kapsch.
Salget af det, som mæglerfirmaet på deres hjemmeside beskriver, som “et helt nyt fællesskab af 72 klassiske boliger i hjertet af maleriske Skagen,” har dog ikke været nogen succes – Langt fra faktisk.
Ferieboligerne til en pris på mellem 3.375.000 og 3.975.000 kroner er nemlig ikke blevet solgt, og uden salg bygges der ingen huse. Det betyder også, at Bill Nielsen stadig ejer den grund, som han købte af Frederikshavn Kommune helt tilbage i 2006.
I følge Bill Nielsen er det flere faktorer, som er skyld i, at projektet står stille:
Samme melding kommer fra direktør i Erhverv og Boligbyg, Jacob Riis Sørensen, som skulle bygge feriehusene:
Derfor blev der sidste efterår igen stille om projektet, som er endt med det klassiske spørgsmål om, hvad der kommer først – Hønen eller ægget eller for dette tilfælde: et færdig prøvehus eller pengene fra de interesserede købere.
Både Bill Nielsen og Jacob Riis Sørensen udtaler imidlertid at de stadig tror på projektet og at det nok skal lykkes på et tidspunkt.
Hvornår det sker har de dog intet bud på.
En torn i øjet for hele byen
I 15 år har det storstilede feriehusprojekt været en torn i øjet for hele byen og det forbliver en skamplet i det ellers smukke, idylliske og hyggelige Skagen som vi alle holder så meget af.
De store planer helt tilbage fra 2006, da Bill Nielsen købte kasernegrunden af Frederikshavn Kommune for den nette sum af 24 millioner kroner, bristede imidlertid inden de overhovedet kom i gang.
På den 23.500 kvadratmeter store grund skulle der ifølge de første planer opføres 50 feriehuse, hotel samt en indendørs pool. Projektet strandede på grund af finanskrisen, og der blev kun opført skellet til et hus, som i en lang årrække, og stadig den dag i dag står som en ruin på grunden.
“Det kan ikke reetableres til noget som helst beboligt.” sådan lyder det fra Inger Støtt, som er tidligere Borgmester i Skagen, som bor i området og derfor tit går forbi den tomme grund på Jens Winthers Vej med den enlige ruin.
Inger Støtt var selv medlem af byrådet i Frederikshavn Kommune, da man tilbage i 2006 solgte grunden til den aalborgensiske erhvervsmand Bill Nielsen.
Ferieprojekt skiftede navn – husene udeblev
Da feriehusprojektet sidste sommer skiftede navn fra Tuxenparken til Garnisons Parken troede Inger Støtt og mange andre her i byen, at det omsider ville lykkedes at få gang i byggeriet.
En aktindsigt som TV2 Nord har fået i sagen afsløre også, at man overfor Frederikshavn Kommune pressede på for at få en byggetilladelse, så byggeriet kunne starte i efteråret 2022, men pludselig døde kontakten til kommunen igen.
Troen på at ruinen en dag bliver destrueret og den gamle kasernegrund kan få liv og nytte er i dag på et meget lille sted i det meste af byen. Inger Støtt tilføjer:
Kommune droppede tilbagekøbsret
Da Frederikshavn Kommune solgte grunden var det med en klausul om, at man kunne købe grunden tilbage, hvis projektet ikke blev realiseret – en klog beslutning ville mange nok mene…
Men i 2009 accepterede man imidlertid at droppe den, og i dag har kommunen ingen muligheder for at købe tilbage.
Frederikshavn Kommune har i dag ingen mulighed for at skride ind overfor ejeren, så længe der er ryddet op på grund og den er i såkaldt “sømmelig stand.”
Kilde: TV2 Nord