Klitsagen skulle efter planen være afsluttet med afsigelse af dom i går, fredag eftermiddag. Retssagen er dog nu så forsinket at der er sat en ekstra dato af til sagen ved Retten i Hjørring
Således fortsætter sagen næste søndag, d. 18. April, hvorefter de to domsmænd i sagen, sammen med Retsformanden skal votere inden der kan falde dom i sagen.
Derfor forventer man nu først domsafsigelse fredag d. 23 April.
Nedjusteret erstatningskrav
Det oprindelige erstatningskrav på 447.062 kroner er nu blevet nedjusteret til 311.974 kroner.
Det sker som følge af stor debat gennem retssagens første 3 dage, om omfanget af de forvoldte skader samt prisen for reetableringen af de to vandaliserede klitter.
Vi holder jer naturligvis fortsat opdateret på retssagen videre udvikling.