Torben Kristoffersen er ene ejer af den kutterblå trawler Silje-Sofie.
I slutningen af December sidste år havde Torben fisket det, hans kvote nu engang tillader. Derfor gik han straks på jagt efter en kvote han kunne leje, så han stadig kunne komme på havet og tjene en skilling året ud. Det skulle dog senere vise sig at blive en dyr løsning…
Han glemte nemlig, at sende en mail til Fiskeristyrelsen om at hans egen kvote nu var opbrugt og at han nu i stedet gik over til lejede kvoter. En mail Torben Kristoffersen på det tidspunkt vel at bemærke ikke anede skulle sendes.
D. 18. marts vågnede Torben kristoffersen op til en mail fra Fiskeristyrelsen om, at de netop havde politianmeldt ham. Han blev i samme ombæring bedt om at betale en bøde på 15.300 kr. desuden er hans fangst konfiskeret. fangsten, der naturligvis for længst er solgt resulterer dermed i en ekstra regning på 45.991 kr.
Samlet set skal Torben altså betale 61.291 kr. tilbage for en fejl han på daværende tidspunkt ikke anede han begik.
Hos Skagen Havns Fiskeriforening har man dog kendskab til flere lignende sager. Med andre ord er Torben Kristoffersen ikke ene om en sag hvor en mindre fejl bliver blæst ud af proportioner.