Børnehaven Mattisborgen søger en pædagog 37 timer om ugen, med ansættelse den 1. november 2024 eller hurtigst muligt.
Lidt om os
Børnehaven Mattisborgen er en lille institution beliggende i Skagen, med plejehjemmet Lindevej som nærmeste nabo. Børnehaven er normeret til 40 børn.
I Mattisborgen lægger vi vægt på nærvær, omsorg og udvikling. Der er plads til alle og stor respekt for vores forskelligheder. Vi har fokus på det enkelte barn og de ressourcer barnet har.
Vi arbejder ud fra følgende værdiord: Omsorg, respekt, tillid, ærlighed, glæde, selvværd, tryghed og nærvær. Vi har den grundholdning, at børn gør det godt, hvis de kan.
Vi lægger vægt på, at både børn og forældre føler at børnehaven er et trygt sted at være. Vi ønsker et forældresamarbejde der bærer præg af nærvær og gensidig respekt.
I Mattisborgen arbejder vi ud fra et årshjul, der kører fra januar til december. I arbejdet med årshjulet er vi bevidste om, at vi kommer rundt om alle læreplanstemaerne. Vi er opmærksomme på barnets udvikling, dannelse og læring.
Det pædagogiske arbejde bygger på en forståelse af, at læring finder sted på alle tidspunkter og i alle situationer og i respekt for, at alle børn har forskellige måder at lære og være på.
I børnehaven har vi ikke stuer. Børnene er inddelt i ” Familiegrupper” hvor børnene, hver dag, spiser sammen med en ”primær voksen”. Det er også den primære voksne, der har den tætte forældrekontakt f.eks. når der afholdes forældresamtaler.
Børnene har hver dag mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter/værksteder, som de voksne fordeles ud på, en uge ad gangen. Her er der mulighed for kreativt værksted, uderummet, motorikrum, spille-/legerum eller ”værksteder”, som de voksne laver ud fra forskellige temaer/projekter. Børnene kan selvfølgelig også vælge den frie leg.
Hvis du bliver ansat hos os, kan du forvente at indgå i et lille dedikeret og passioneret team af medarbejdere, der brænder for deres job. Et spændende, alsidigt og udfordrende arbejde. Et hus, hvor der hersker en god stemning.
Vi søger en pædagog, der:
Vi tilbyder et hus,
Dato for samtaler: den 7. oktober 2024.
Ønskes yderligere oplysninger om stillingen, kan der rettes henvendelse til pædagogisk leder Margit Brink Hansen på telefon 29846024.
Har du flere spørgsmål til jobbet, så kontakt venligst:
Indrykket:30/09/2024