• Forside
  • HJORTHs Hotel søger kok med ambitioner om souschef

HJORTHs Hotel søger kok med ambitioner om souschef

Forestil dig at kunne være med til at skrive videre på Danmarkshistorien, på et af Danmarks ældste og mest autentiske badehoteller. Inde i de historiske rammer finder du et helt nyt køkken og restaurant med alt i udstyr og her skal du være med til at trylle.

Skønne Hjorths Badehotel i Kandestederne ved Skagen søger ny og ambitiøs kok. Vi kommer til at tage dig med på en rejse i danmarkshistorie, hvor du får mulighed for at være med til at skrive det nyest kapitel om gastronomien på Hjorths.

Vi tager udgangspunkt i det klassiske Danske køkken, men vi fortolker det på nye måder og med grene til resten af verden.

Dagen starter med autentisk morgenmad med alt fra surdejsbrød til hybenmarmelade og sødt. Herefter bevæger vi os over i frokosten, hvor vi holder af alt fra smørrebrød til en fast menu. Så rammer vi det søde køkken og eftermiddagskagerne – vi håber der er en lille konditor gemt i dig. Dagen slutter med aftenens 3 retters menu, der kan udvides til 4 og 5 retter og som suppleres af lidt klassikere.

I hverdagen vil du få tæt dialog og sparring med resten af køkkenteamet, især køkkenchef Patrick, og holdet i restauranten. Du vil opleve en familier ånd, hvor vi vægter det gode humør, ordentlighed og udvikling. Det skal alt sammen munde ud i den bedste oplevelse for vores gæster.

Vi mangler dig fra 1. april – måske lidt før.

Vi forventer at du er indforstået med, at stillingen indbefatter en del aften og weekendarbejde.
Omvendt har vi respekt for familien og vi bestræber os på at der skal være tid til det hele.

Ansøgning sker via mail til: at@hjorthsbadehotel.dk

Ansættelsen er en fastansættelse i helårs stilling.

Lønnen vil blive aftalt efter kvalifikationer og erfaring.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Spørgsmål til jobbet

Har du flere spørgsmål til jobbet, så kontakt venligst:

98 48 79 00

info@hjorthsbadehotel.dk

Besøg vores Facebookside

HJORTHs Badehotel
Kandebakkevej 17

Vigtige datoer

Ansøgningsfrist: 28. december 2024