Også i Lille Skagen er der forår i luften.
Der er nu kun 21 af de 85 udstykkede grunde tilbage og der er altid gang i flere byggerier på samme tid i Lille Skagen. Dermed vokser det lille nye kvarter sig stille og roligt større og større.
Det går rigtig godt i Lille Skagen og særlig Skagen og skawboerne har taget projektet godt til sig. Vi har nu kun 21 grunde tilbage ud af de 85 som oprindeligt blev udstykket – og det er vi stolte over.
Det er jo kun 5 år siden vi gik i gang – så det kører ret godt
Karl-Erik Slynge – Trigon (bygherre og arkitekt på projektet)
Hvad med erhvervsområdet?
Der er for nyligt etableret en ny indkørsel til erhvervsområdet op mod rundkørslen. Det sker på baggrund af at der ønskes en bedre adgang til området, i stedet for Nordsøvej der jo også fungerer som skolevej. Efter mange overvejelser, samt i samspil med Frederikshavn Kommune, Nordjyllands Politi samt andre relevante myndigheder kom vi frem til den nuværende løsning.
Hvad angår netop dette område er Trigon med Karl-Erik Slynge i spidsen nu klar til at etablere noget nyt på området – MEN der foreligger dog endnu ingen håndfaste aftaler og dermed er alle muligheder stadig i spil, selvfølgelig inden for lokalplanens rammer.